Hvad er et shantykor?

af Jogvan Joanesarson 

Hvad er et shantykor?

Det korte svar er, at det er et sangkor/-gruppe, som fortrinsvis synger den særlige genre af den gamle sangskat, som vi kalder Shanty, Seashanty, Chanty, Chantey eller hvordan man nu vil stave det.

Men der er ikke nogen entydig definition på, hvad et shantykor er. Mange sangkor – eller sanggrupper – som gør det godt med Deutsche Lieder, Giro-413 sange, irske folkesange eller andre gode populærsange, men som også har en eller flere shantysange på repertoiret, kalder sig shantykor. Ligeledes er der mange sangkor og –grupper, der kalder sig noget helt andet end shantykor, som fremfører shantysange med største professionalisme. Så svaret er ikke så enkelt endda.

 

ISSA

‘International Shanty and Seasong Association’ organiserer omkring 350 shantykor i hele verden. Hovedsagelig i Tyskland og Holland. (Deres hjemmeside www.shanty.org er pt under ombygning, så det præcise tal er pt ikke tilgængeligt). Men uofficielt er der nok i omegnen af 1200 shantykor på verdensplan. Store og små, samt musikgrupper. Der er både mandskor, kvindekor og blandet kor, som kalder sig shantykor.

Hovedvægten ligger i Tyskland, efterfulgt af Holland. Men England, Frankrig, Polen, USA, Australien, Norge, Sverige og – ikke mindst – Danmark er også godt med. (Se listen over danske shantykor under links).

Shantymanden

Shantysangene er inddelte i nogle grupper. Her er de 4 hovedgrupper:

  • Hive shanties – eks. Gangspil (Capstan) shanties.
  • Hale shanties – eks. Mersefald shanties til lange seje hal.
  • Pumpe shanties. Langvarigt monotont arbejde.
  • Frivagts shanties (Fo’c’sle shanties, Forebitters, mm, som ikke er arbejds shanties).

Under disse hovedgrupper findes der flere ’undergrupper’.

 

Bemærk, at gruppeinddelingen ikke tager udgangspunkt i hvad sangen handler om, men hvad den skal bruges til. Shantymanden – det er ham, som skal fremføre sangen – finder en sang, som i takt og opbygning passer til det arbejde, der skal udføres. Gennem sin historie – og sin entusiastisk insisteren – dirigerer han de hårdt arbejdende søfolk til at løbe, hale eller hive i takt gennem sin sang. Når det virker bedst, så er det en effektiv synkronisering af alle hestekræfterne, som en rugbrødsmotor kan yde. Derfor skal shantymanden leve sig ind i det arbejde, der skal udføres. Er det hårdt, monotont eller langstrakt, så skal takt og kræfter tilpasses derefter.

Arbejdets art kan sagtens ændre sig undervejs. F.eks. når ankeret ’skal løbes op’ ved hjælp at gangspillet (capstan’en). En række håndspager er sat ind i den lodret roterende aksel, og så kan hver mand med sin håndspage gå (eller løbe) rundt og rundt og rundt i samme tempo. Så kunne man passende synge verdens mest kendte shanty ’What shall we do with the drunken sailor?’

Det kunne gå nemt i starten, mens kædens slæk skulle hives hjem, men når så den tunge del trækkes hjem, så kunne det være at takten blev en anden, eller han skulle starte en helt ny sang. Hele tiden skulle han dirigere arbejdet gennem sangen. Med takt, betoning, eller med æggende opråb.

Shantymanden skulle kunne mange sangtekster. Dvs. han skulle kunne sin egen version af sangene. Slog versene ikke til, så måtte han digte videre indtil arbejdet var udført. Det var lidt pinligt for en shantymand at ’løbe tør for vers’. Så var det ikke andet at gøre end at bytte. Ny sanger på banen, og den gamle hen at gribe fat i arbejdet. Dengang - som nu - skulle de arbejdende søfolk kun synge med på gentagelsesstrofer og omkvæd.

Selvfølgelig var det er fordel hvis shantymanden havde en god sangstemme. En stemme, som kunne høres – trænge igennem, nogen gange brøles – mens bølgerne skyldede over dækket og vinden peb i rigningen.

Shantymandens kvaliteter blev aldrig bedømt på hvor pænt han sang, men hvor god han var til at få arbejdet udført. Der blev lagt megen vægt på at shantymanden nød respekt blandt sine kollegaer, og at de gad høre på hans historie i sangen, for så sjovt var hårdt arbejde jo heller ikke.

 

Derfor findes der et hav af sangtekster. Der var ingen grænser for opfindsomheden. Selv samme historie kunne få helt forskellige sangtekster. Der var ikke noget som var rigtigt eller forkert. Hvis blot arbejdet blev udført, så var det i sig selv en kanonisering af sangen.

Sangteksterne.

Nutidens shantykor finder som oftest shantytekster, som de gør til deres egen. Der er ingen regler for hvor lang sangen skal være, eller hvordan historien skal ende. Bare alle i koret synger samme sang - eller omkvæd.

Men ligesom shantymanden dengang skulle dirigere de arbejdende søfolk, så skal shantymandet i et kor dirigere sine korsangere i de rigtige gentagelser og omkvæd - foregive at de arbejder. (Meget autentisk). Shantymanden ’ejer’ sangen - så længe han kan få alle med på at synge med. Laver koret noget forkert, falder det tilbage på shantymanden.

Mange shantykor har instrumental ledsagelse (typisk harmonika eller guitar som anfører), men alle håndbårne instrumenter, hvad enten det er strenge, blæs eller slagtøj, duer. Det gør livet - alt anden lige - noget lettere for shantymanden.

Et syngende skib.

Sang og musik betød meget for søfolk. ’A singing ship is a happy ship’. Når skibet anduvede en havn eller red, kunne alle straks høre om det var ’et glad skib’ eller ’et trist skib’. Lyt til sangen. Man bliver jo glad ved at synge. Men hvis der nu ikke er noget at glædes over, så kunne det høres på sangen – eller mangel på samme.

På frivagten sang søfolkene meget for hinanden. Her var der ikke noget arbejde sangen skulle tilpasses, så her var frit slag. Både muntre og vovede sange, men sandelig også hjemlandes vemodige sange. Modsat arbejds shantysangene (Work Shanties), hvor der gælder regler for hvordan sangen er opbygget.

Fo’c’sle shanties (frivagts shanties).

Når disse sange så også kaldes shantysange, så er det fordi de tilfører den samme genre af dan gamle maritime sangskat – dog uden regler for rytme og takt. Nogen betragter dette som ’de usorterede varer’. For hvis ikke der findes et arbejde til denne bestemte sang, så kalder vi det bare fo’c’sle shanty (eller frivagts shanty).

Og det er nok derfor det er så nemt for kor og sanggrupper at kalde sig Shantykor. Der er ingen myndighed til at kanonisere hvilken sang kan betegnes en shantysang. Hverken tekst eller melodi. Så derfor er der gået voldsom inflation i hvad en shantysang er. Kurven med de ’usorterede varer’ er kæmpe stor.

 

Hvis jeg skal stille mit personlige kriterie for hvad en shantysang er, så gælder det følgende:

  • Sangen er fra en dato, hvor al ophavsret for længst er ophørt.
  • Sangteksten skal kunne ændres og tilpasses lige så tosset man vil, så hvert kor kan lave sin egen version.
  • Sangen skal have et maritimt islæt – eller i den mindste noget som søfolk kan relatere til.

Shantymænd, der skiller sig ud.

Der er nogle shantymænd gennem tiderne, som har skilt sig ud og sat deres personlig præg på bevarelsen af denne sang/musik genre med denne uendelige sangskat.

Jeg vil nævne 3 stykker, som på hver deres måde – og i hver deres tid – har sat præg på shantysangen:

  • Oscar Jensen, Danmark
  • Stan Hugill, England
  • Haakon Vatle, Norge
  • Nathan Evans, Scotland

Nogle Shanty-'Fyrtårn':

Shantymænd, som har gjort sig bemærket

Oscar Jensen.

I 1923 udgav Oscar Jensen bogen: Internationale Sømands-Opsange.

Med undertitlen: Chanties – en introduktion til chantysange og deres tiltænkte anvendelse på sejlskibe.

På det tidspunkt havde Oscar indset, at en ære var ved at være forbi. Sejlskibene var ved at være udskiftet med først dampskibe, og nu havde diesel drevne skibe gjort sit indtog på verdenshavene. Men som en erfaren shantymand, så var det for Oscar magtpåliggende at efterlade et skrift om denne dyrebare sangtradition til glæde for eftertiden. Ikke bare som tradition, men også som værktøj. En perle af en sangskat, som ikke må gå tabt.

Foruden at bogen næsten har karakter af at være en lærebog/fagbog i shantysange, har han også samlet en del sange i hver af de forskellige shantygrupper – flere er også på dansk. Jeg tror ikke at der findes en bedre dokumentar på dansk om shantysang end Oscars bog.

Her er et link til uddrag af Oscar Jensens bog, Internationale Sømands-opsange.

Stan Hugill.

Citat: ’Stanley James Hugill (1906-1992) var en britisk folkemusikkunstner, kunstner og sømusikhistoriker, kendt som "Last Working Shantyman" og beskrevet som "traditionens vogter i det 20. århundrede".’

Gjorde sig bemærket i 1961 med bogen Shanties from the Seven Seas. Efterfølgende udgav han flere bøger om shanties, og medvirkede i flere lyd- og filmoptagelser med shantysange.

Han sejlede i mange år som shantymand. Hans var påmønstret som shantymand på det sidste britiske handelssejlskib, ’Garthpool’, på hendes sidste rejse, hvor hun endte som vrag den 11. november 1929 ved Kap Verde øerne. Foruden at tale flydende både japansk og spansk, så kunne han også tale maori, malajisk, kinesisk og flere polynesiske dialekter.

Haakon Vatle.

Haakon er – så vidt vides – den eneste person i verden med en mastergrad i shantysange. Foruden at være direktør for stiftelsen, som ejer og driver den Bergen-baserede 3-mastede bark, ’Statsraad Lehmkuhl’, har han sit eget shantykor, Storm Weather Shanty Choir, som han har turneret lande og riger rundt med siden år 2000.

Med sin passion for shantysange, har Haakon formået at genindføre shantysangtraditionen på de store skandinaviske sejl- og skoleskibe. (I hvert fald til en vis grad). Ikke kun ’Statsraad Lehmkuhl’ nyder godt af hans entusiasme. Begge de store danske skoleskibe, ’Danmark’ og ’Georg Stage’ har også haft fornøjelsen af Haakons introduktion til shanties. Læs mere om Storm Weather Shanty Choir her.

Eller se/hør lige en smagsprøve fra youtube.

Nathan Evans.

Mens socialt samvær var meget begrænset i 2020 p.g.a den omfattende Corona pandemi, så brugte den unge skotte Nathan en del tid på at synge shantysange. Han lavede så nogle optagelser, som han lagde ud på den sociale medie Tik-Tok. I juleferien lagde han sangen 'The Wellerman up'. Den blev et hit. På 4 uger havde sangen haft ca. 8 mio visninger. Godt hjulpet i vej med at flere lyttere re-mixede sangen - med egen stemme eller instrument for derefter at lægge den ud på nettet igen. Googler man Nathan Evans og The Wellerman får man mange gode tips.

Den 25. januar 2021 blev undertegnede kontaktet af - først - Kristeligt Dagblad, og dernæst af Radio Laud, som ville høre ind til hvad dette fænomen gik ud på. 'Shanty går viralt på de sociale medier - og det er de unge der driver det frem'. Det resulterede i en artikkel i Kristeligt Dagbladden 26. jan. 2021 (se her), og direkte interview i Radio Laud den 2. feb. 2021.